DnT Web-logo
   

OM ORKESTRET

KONCERTER

BOOKING

SPIL MED

KONTAKT

DET NY TONEFILMSORKESTER
CVR:
26387701

+45 26 84 69 96
BOOKING@DETNYTONEFILMSORKESTER.DK

FØLG OS PÅ FACEBOOK
OG PÅ INSTAGRAM

WEBMASTER
 
 
Det ny Tonefilmsorkester søger strygere og fagot.

Det ny Tonefilmsorkester er et amatørorkester på højt niveau grundlagt for 20 år siden på musikvidenskab på Københavns Universitet. Vi spiller (dansk og udenlandsk) underholdningsmusik i mange stilarter fra film og tv over revy og teater, til operette og melodi grand prix.
Ideen har altid været at spille såvel elskede som mindre kendte numre fra populærmusikkens gemmer, med respekt for traditionen og den oprindelige stil. Samtidig ønsker vi at forny på nænsom vis og gøre musikken til vores egen.
Fra starten har orkestret været en succes, men oplever i disse år en stigende efterspørgsel og vi har derfor en del spændende koncertprojekter på bedding.

Vi søger først og fremmest en fagot, en cello, bratscher og violiner, men hører altid gerne fra intereserede musikanter.
Orkestermedlemmerne betaler ikke kontingent.

Orkestret tæller cirka 30 medlemmer inklusive vokalister. Vi har en bred aldersmæssig sammensætning og et godt sammenhold som smitter af på musikken og koncerterne.
Vi øver søndag fra 19.00 til 21.45 på Hvidovre Musikskole og spiller gennemsnitligt otte koncerter om året, såvel hyrede jobs af vidt forskellig karakter, som selvarrangerede koncerter.

Vi forestiller os at nye musikanter træder til når vi starter op igen i august efter sommerferien og spiller med ved et par prøver. Herefter kan vi gensidigt mærke, om vi passer sammen.
Er du interesseret, så skriv til vores kapelmester Jakob Faurholt på skrivtil@jakobfaurholt.dk og aftal nærmere.
Vi glæder os til at høre fra dig.
På vores fire pladeindspilninger kan du få et indtryk af vores stil og repertoire.
De er bl.a. tilgængelige på Spotify.
Pladerne kan også købes som CD ved vores koncerter og findes også på iTunes og andre onlinetjenester.